Flyt din virksomhed ud til et kontorfællesskab

Der er ofte mange dyre poster, når du starter din egen virksomhed fra bunden. Det er forbundet med en masse overvejelser og problematikker. Det gælder alt fra de helt små ting som for eksempel at lave visitkort til større overvejelser som for eksempel kontorlokaler. Måske kan du i virksomhedens første levetid nøjes med at arbejde hjemmefra, men for mange bliver det hurtigt ensformigt. Problemet er dog, at det kan være dyrt og virke en smule spild at leje et helt lokale et sted, hvis virksomheden ikke er så stor. Løsningen på det problem kan være et kontorfælleskab.

Hvad er et kontorfællesskab?

Grundlæggende er et kontorfælleskab et kontor, der bliver delt af flere virksomheder. De enkelte virksomheder kan leje sig ind på kontoret og der være sammen med andre virksomheder. Det er som regel små virksomheder eller såkaldte startups, der benytte sig af den billige husleje.

Et kontorfællesskab kan være et helt enkelt rum uden services og fælles faciliteter, hvorfor det som regel er et billigere alternativ for små virksomheder end at leje nogle lokaler selvstændigt. Samtidig er det som regel også en meget mere fleksibel leje. Hvis du og din virksomhed trænger til at komme ud blandt andre mennesker i dagligdagen, er der flere kontorer til leje i blandt andet byerne:

  • Aalborg
  • Aarhus
  • Hjørring
  • Kolding
  • Esbjerg
  • Odense

Grundtanken med et kontorfællesskab er netop, at virksomheder mødes og bliver en del af det samme fællesskab. Derfor er der også tit en forventning om, at alle bidrager til det. Som virksomhed skal du dermed være klar på at indgå på fællesskabets præmisser, men til gengæld får du selv en masse ud af arrangementet.

Hvem kan få glæde af sådan et fællesskab?

At sidde i et fælles kontor med andre virksomheder byder på mange spændende muligheder. For det første er prisen ofte mindre, end hvis du skulle leje et selvstændigt sted til din virksomhed. For det andet er et kontorfællesskab en oplagt mulighed for dig at netværke med andre. Det kan selvsagt fremme dit foretagende, men du kan også få værdifuld sparring og råd fra andre, der måske selv har siddet dér, hvor du sidder nu. Det er nemlig ikke altid lige let at drive en virksomhed, og hvis den samtidig er meget lille, kan det også være en ensom affære. Ved at leje en plads på et fælles kontor kommer du pludselig ud og får dermed automatisk mere struktur på din hverdag.

Hvis du normalt arbejder hjemme, kan privatliv og arbejdsliv desuden hurtigt smelte sammen, og du kan glemme at holde helt fri. Benytter du dig derimod af muligheden for et kontorfællesskab, kommer du væk hjemmefra, og du tager din virksomhed med dig. Det betyder i længden, at du kan fokusere på dit arbejde, når du arbejder, og at du kan holde fri med god samvittighed, når du har fri. Den naturlige adskillelse er en stor fordel og kan være med til at skabe mere balance i dit liv.

Mere om Hjørring

http://xn--hjrring-siden-cnb.dk/

http://www.xn--hjrring-turist-rqb.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *